Sæt tid af – at skulle drage en så vigtig beslutning, som det er at skulle vælge sin videregående uddannelse, tager tid og er en møjsommelig proces for mange. Det er vigtigt at følge sin mavefornemmelse, og kræver ofte at man sover på tingene. Så begynd i god tid og vær grundig i din informationssøgning.
Begynd at bruge din kalender – Din kalender, er din bedsteven. At danne sig et overblik giver ro i maven og hertil er kalenderen det bedste værktøj. På den måde kan man balancere sin hverdag, og vide hvornår det er læsetid og hvornår man kan holde fri. Dertil vil jeg anbefale at man laver en ugentlig læseplan. Det vil gøre studielivet meget nemmere og overskueligt.
Det er ikke sikkert, at du rammer plet første gang – man skal ikke være nervøs, for at fortryde sit studievalg. Der sidder nogle enormt flinke og kompetente studievejledere til rådighed på CBS, som kan hjælpe en med at samle tankerne og finde ud af om det valgte studie i virkeligheden er noget for dig eller om man skal overveje andre veje.
Hør hvad studerende på HA MAK har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.