Caroline Langholz

Kontakt mig
hero
play

Mit studievalg

Jeg fandt det at vælge uddannelsessted meget svært. Jeg vidste at jeg gerne ville noget med IT, men stod meget mellem datalogi på KU, softwareingeniør på DTU og HA IT på CBS. Jeg har også altid interesseret mig meget for Jura, og denne uddannelsesvej trak også tungt. Jeg endte med at fravælge Jura, da arbejdsforholdende for jurister tit et ret vanvittige, hvorimod IT er kendt for generelt at have rigtig gode forhold. Yderligere ville jeg gerne noget akademisk dog samtidig kreativt, og her er programmering ideelt.

Mit endelige valg landede på HA IT af den simple årsag, at jeg havde hørt rigtig gode ting om studiemiljøet. Jeg er meget socialt drevet, og det var derfor en vigtig faktor for mig, at studiet var mere end tunge bøger og fagblokke.

Min uddannelse

Personligt er det jeg finder mest spændende ved HA IT, de udfordringer man bliver mødt med som ny til programmering. Igennem folkeskolen og gymnasiet har man opnået en ret stabil faglig grundforståelse, hvor de fleste opgaver man møder bygger ovenpå denne. At blive kastet ud i helt nye udfordringer, hvor man skal tilgå det hele ”fra scrath”, har været spændende, udfordrende og lærerigt. Det har selvfølgelig også været utroligt frustrerende til tider, men her kommer studiets tværfaglighed virkeligt frustrationen til gode. Det er fedt, at have så mange forskellige fag, der alle arbejder med det samme fokus fra forskellige vinkler.

Det har overrasket mig meget, hvor hjælpsomme folk er. Der er et helt utroligt studiemiljø på HA IT, og folk sætter virkeligt en ære i at hjælpe hinanden. Selv under corona, har vores årgang stadig fået opbygget et rigtig godt sammenhold.

 

Gode råd

1

Mit bedste råd må være, at mærke efter i maven og vælge efter interesse. Det er dig, der skal gå på studiet i 3 til 5 år. Ikke dine forældre, bedsteforældre eller venner, der alle har rigtig mange meninger og holdninger på dine vegne.

2

Jeg prøvede så vidt som muligt, også at lægge vægt på, hvad der fremtidsmæssigt gav mening set i forhold til mine interesser. Hvor der var mange jobs, og hvad de jobs ledte til. Ikke som sådan fra et økonomisk perspektiv, men personligt er jobsikkerhed en utroligt stor motivationsfaktor for mig på mit studie. Hvis man kan finde en kombination af interesse og efterspørgsel, så tror jeg i længden, at man bliver rigtig godt tilfreds.

STUDERENDE PÅ HA(IT.)

Hør hvad studerende på HA(it.) har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.

Simon Nymann Andersen

Read more

Clara Mille Kalø

Read more