MIKKEL SØGAARD

Kontakt mig
hero
play

Mit studievalg

For mig var studievalg noget, som jeg gennem gymnasiet brugte en del tid på, da jeg selv var meget i tvivl. Jeg havde mange forskellige interesser og synes egentligt at en lang række uddannelser lød interessant.

For at træffe valget valgte jeg derfor at se mere overordnet på det. Hvilke uddannelser favnede mine interesser bredest, hvilke muligheder havde jeg efterfølgende, og hvor kunne jeg ”se mig selv” henne i fremtiden.

Med det udgangspunkt endte valget på noget med økonomi og matematik – bredt, men alligevel med en grad af specialisering. Dermed stod valget nu mellem fem uddannelser, som nøje blev undersøgt, indtil jeg til sidst valgte HA(mat.). Et valg jeg sidenhen kun er blevet overbevist yderligere om.

For mig er det rigtige studievalg det studie, hvor man selv ser fremtidsmuligheder, hvor man føler man har sin faglige styrke, og hvor man finder fagene interessante – på dette studie bliver ens dage bedre og bedre som tiden går.

Min uddannelse

På min uddannelse er det mest spændende helt klart sammenspillet mellem fagene. Med den matematiske viden man får i et fag som Lineær Algebra og Matematisk Analyse, har man et virkelig godt fundament til bedre at forstå de sammenhænge, man senere lærer om i økonomifagene. Man får en dybere indsigt, forstår bedre formlerne og kan komme ”bagom” teorien. Nogle vil sige, at man får en mere ”logisk tankegang”.

Det er denne kombination, som gør uddannelsen god for mig. Du får det bedste af begge verdner og lærer ikke kun en masse spændende matematik, men også hvordan du kan bruge den konkret til at opnå viden og løse problemer i økonomi.

Matematikken er dog også noget af det mest udfordrende, og det kan godt være lidt hårdt at komme i gang med i starten, så her er selvdisciplinen nok særligt vigtig. Der skal ydes en konstant indsats for at få mest muligt ud af undervisningen. Et godt råd er at få teorien godt ind under huden og forstå den. Kunne løse typeopgaver er super effektivt til eksamen, men du står langt stærkere, hvis du ved ikke bare, hvad du i en given opgave skal gøre, men hvorfor du skal gøre det.

Gode råd

1

Sørg for at få nogle gode studiekammerater. Det er nogle af de bedste venskaber, du kan få, og de giver enormt meget fagligt og socialt. Gode studiekammerater gør studietiden nemmere, bedre og sjovere.

 

2

Vælg en uddannelse af hjerte og hjerne – aldrig af penge og prestige.

3

Lær/træn selvdisciplin – du har alene ansvaret for din læring. Bøgerne læser ikke sig selv, og opgaverne bliver ikke løst i tasken.

STUDERENDE PÅ HA(MAT.)

Hør hvad studerende på HA(mat.) har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.

RASMUS KONGSTAD THOMSEN

Read more

Lydia Frank

Read more