Drop forestillingen om drømmeuddannelsen. Det er ikke altid, at alting er lige sjovt. Der vil komme uinteressante fag, opgaver og hårde perioder. Det vigtigste er dog, at du finder størstedelen interessant.
Planlægning, planlægning og planlægning. For at få skole, sport og det sociale til at hænge sammen, er det vigtigt at kunne disponere sin tid ordentligt. Fx kan man læse eller løbe inden skole, og mødes med sin studiegruppe mellem forelæsningerne.
Invester din tid i starten af uddannelsen. Hvis du prioriterer introarrangementer og møder op til forelæsningerne, får du sunde vaner, og du lægger et godt fundament socialt og fagligt, som klart vil hjælpe dig senere hen.
Hør hvad studerende på HA har at sige om studievalget og hverdagen på studiet. Og kontakt dem med dine spørgsmål.